På Aarhus Havn har Aarsleff udført byggegruben til Multimediehuset og kajfronten i det nye havnebyrum. Byggegruben er 8 meter dyb og måler 100 x 100 meter. Undervejs har vi nedbrudt de gamle kajer, udført jord- og rammearbejde og forankring. I alt er installeret 42.000 løbende meter jernbetonpæle i længder på op til 36 meter og udført ankerboringer i flere niveauer, heraf flere imod vandtryk. Vi har desuden haft fokus på sikkerhedsforanstaltningerne forbundet med arbejdet tæt på Grenåbanens spor, som ligger klos op ad byggepladsen.